unduforum

Forum om undulater

You are not connected. Please login or register

Hejsa fra Lylle My

Go down  Besked [Side 1 af 1]

1 Hejsa fra Lylle My on Søn 10 jul 2011, 14:19

Lylle My

avatar
Hej-hej, allesammen.

Jeg hedder Maybrith, og jeg er en halvgammel kone på et-par-og-halvtreds år, der foruden mine to skøre hanundulater, Pelle Og Charlie (Charlie er en engelsk undulat, Pelle en almindelig) har huset fyldt med alskens dyr - placeret i hver sit bur, men med mulighed for at møde de andre under deres daglige luftetur i stuen.

Jeg deler hjem med:

To tossede nymfeparakitter
To dybt forelskede dværgpapegøjer
To småhidsige kanariefugle
Fire rablende vandvittige tamrotter
Én modbydeligt ondskabsfuld gammel pitbull-kat
Én gammel og svagelig collie-hund
(en verdenssentsation, forøvrigt - den har formået at overleve i 12 år helt og aldeles uden hjerne)

..og dérforuden har jeg selvfølgelig også æren og glæden af at få besøg af utallige smådyr og fugle, der bliver tiltrukket af min lille have som et søm bliver tiltrukket af en kraftig elektromagnet.

Men tilbage til undulaterne:
Jeg havde undulater som barn, men havde egentlig ikke tænkt mig at få dem igen... Jeg ville gerne have nedsat antallet af burfugle til højest to (ved naturlig afgang), fordi rengøringen af alle dé bure kræver en del arbejde.

HA! siden jeg tog dén beslutning, har jeg på én eller anden måde fået ENDNU flere fugle. Laughing

De to første undulater fik jeg, da en ung mand i mit boligselskab flyttede i nattens mulm og mørke - og imellem alt hans affald ved containeren stod et lille bur med to forpjuskede, afmagrede undulater... Hunnen lå inde i sin redekasse på fem iskolde og forlængst døde æg, og begge var slemt plaget af næbmider - hannen så slemt, at næbbet var fuldstændig forkrøblet og smuldrede, når han forsøgte at bide i noget... Men efter et par dyrlægebesøg og en masse god mad blev de friske og raske (jeg gav dem navnene Hr. og Fru Korsnæb - pga hannens vildtvoksende næb)

Fru korsnæb levede i ni år, og overlevede to ægtemænd... men da jeg måtte sige farvel til hende for et par uger siden, blev hendes nuværende mand, Pelle, frygtelig ensom. Neutral

Heldigvis havde jeg for et par måneder siden sagt ja tak til at tage mig af Charlie, en treårig engelsk han-undulat, fra en gammel mand der ikke længere magtede at passe ham - og det viste sig, at de to drenge fint kunne enes, selv om Charlie ikke havde haft kontakt med andre undulater, siden han var unge.

Da jeg overtog Charlie, fik jeg at vide at han var tam, og ikke kunne flyve, fordi han havde fået klippet vingefjerene - og at de var blevet klippet så tit, at fjerene ikke ville vokse ud igen.

Dét syntes jeg lød lidt underligt, men jeg tænkte at en god portion vitaminer og mineraler måske kunne løse problemet.

Det viste sig desværre, at dét kunne det ikke... Han har fået stækket vingerne på den hårde måde - det yderste knogleled på begge vinger er blevet klippet af, så han må leve resten af sit liv som handicappet... uden mulighed for nogensinde at kunne tage sig en lille flyvetur i stuen. Crying or Very sad

At han skulle være tam, har jeg nu ikke mærket noget til. Han vil gerne snakke med mennesker - og han kan af gode grunde ikke flyve væk - men hvis man rører ham, skal man ud og hente et plaster til sin blodige finger.
I ny og næ forsøger staklen alligevel at tage en flyvetur i stuen, og så falder han ned på gulvet som en overmoden frugt. Jeg er altid bange for, at den stakkels lille handicappede knægt skal komme til skade ved faldet, men jeg vil heller ikke lade ham sidde og kede sig i buret dagen lang. Han ELSKER jo at komme ud.

..og selv om han stadig er en SMULE arts-forvirret efter sin lange eneboertilværelse - så er jeg nu ret sikker på, at hans nye ven Pelle snart skal lære ham at være en RIGTIG undulat. cheers


Pelle og Charlie:



Shocked Hmm... Det blev godtnok et lidt laaaangt indlæg... Håber ikke, i er faldet i søvn, mens i har læst det. Embarassed

http://www.ihdugladeverden.net/index.php

2 Re: Hejsa fra Lylle My on Søn 10 jul 2011, 19:16

Clara

avatar
Hej Maybrith.

Velkommen hertil forummet Smile

Hold da op hvor har du mange spændende dyr!!! Jeg faldt bestemt ikke i søvn af at læse om dem Very Happy

Kat, hund, fugle og rotter sammen det er da lidt af en blanding. Prøver de aldrig at spise eller jage hinanden?

Hvor er det dog tragisk med din lille fugl. Tænk at nogen kan finde på at klippe af vingerne. Hvor er det synd at han aldrig kommer til at flyve Crying or Very sad

Og så at stille undulater ud med skraldet!!! Jeg kan blive helt forarget Mad

Men hvor er de heldig at komme til at bo hos dig I love you

Jeg glæder mig til at høre meget mere om dem og evt se mange flere billeder Smile

Jeg har selv to drenge en grøn og en blå, de er nu ca 5 år gamle. De er brødre og frække som dagen er lang Smile

Hilsen Clara

3 Re: Hejsa fra Lylle My on Man 11 jul 2011, 15:25

Junie

avatar
Admin
Hej Maybrith.

Velkommen Smile

Hvor er det dejligt at du har så mange dyr Smile

Du må endelig gerne fortælle mere om dem og vise billeder. Under "andre fugle og andre dyr " kan du også se billeder af de andre medlemmers forskellige dyr.

Hilsen Junie


_________________
Junie og de 8 glade undulater
http://www.unduforum.com

4 Re: Hejsa fra Lylle My on Man 11 jul 2011, 15:51

Lylle My

avatar
Smile Mange tak for den varme velkomst.

I skal nok få nogle billeder af min lille "Noas Ark" hen ad vejen. Wink

Det har faktisk ikke været så svært at lære dyrene at tolerere hinanden... Det har bare taget lidt tid og vedholdenhed. Det bedste middel til at overbevise specielt katten om, at fuglene og rotterne er familiemedlemmer (og ikke mad), har været min trofaste blomstersprøjte, der står parat på bordet - og er indstillet til en hård stråle... Det er utroligt, så beroligende en virkning en vandstråle lige mellem øjnene har på en kats jagtinstinkt.
lol!
I starten måtte jeg konstant være på vagt, når specielt fuglene var ude... men i dag er der ingen problemer. Katten har forlængst accepteret, at både fuglene og tamrotterne er familie. (og man spiser jo ikke sin familie, vel?)

Faktisk er det sket et par gange, at Charlie er faldet direkte ned i favnen af den sovende kat... Så rejser katten hovedet, kaster et surt blik på fuglen og derefter på mig - og så vil jeg sværge på, at den siger: "Hvad pokker laver dén idiotiske fjerkost hér mellem MINE poter? Ta' lige og sæt den på plads." Laughing

http://www.ihdugladeverden.net/index.php

5 Re: Hejsa fra Lylle My on Man 11 jul 2011, 19:23

Charlie

avatar
Hej Maybrit
Jeg var helt tryllebundet af din præsentation, nok da jeg også selv som du er en "voksen" dyretosse Embarassed
Så du kunne have skrevet et par sider mere og stadig have haft mig med Very Happy
Jeg syndes det er et par skønne undulater du har.
Velkommen til Unduforum som jeg syndes er det allerbedste fugleforum jeg kender. Jeg håber at med dig og de andre nye brugere herinde at her bliver lidt mere aktivt trods feriesæsonen. sunny
Hvis du har lyst til at se et udpluk af en anden dyretosses dyr så besøg min tråd her:
http://www.unduforum.com/t629-mettes-besog-i-min-minizoo

http://skysite.dk/sjoerupsite

6 Re: Hejsa fra Lylle My on Man 11 jul 2011, 19:54

Lylle My

avatar
Charlie: Razz Æv-bæv, jeg HAR da bare allerede pløjet dén tråd igennem - og beundret alle de skønne kræ, du deler hjem med. Laughing Laughing

Ja, man keder sig bestemt ikke, når man er inkarneret dyre-freak... óg KORS, hvor er de skønne væsener altså al arbejdet værd. Jeg har også altid ønsket mig et par små kaniner, men desværre er jeg allergisk overfor både hø og savsmuld - det var faktisk dérfor, jeg anskaffede mig tamrotter i sin tid... De skal bare ha' en dynge strimlet køkkenrulle ind i buret som de kan putte sig i.

Jeg var forøvrigt helt vild med det hér billede... man kan næsten HØRE de blafrende vinger. Smile

http://www.ihdugladeverden.net/index.php

7 Re: Hejsa fra Lylle My on Man 11 jul 2011, 22:24

Charlie

avatar
Tak Maybrit Very Happy
Det er Mette som også er ny bruger herinde som har taget det fantastiske billede. cheers
Heldigvis er der mange skønne dyreracer at vælge imellem så man kan have dyr selv om man er allergisk. Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre hvis jeg ikke kunne tåle mine dyr Shocked Jeg var på et tidspunkt nervøs for at jeg ikke kunne tåle katte Sad men det gik heldigvis over efter et stykke tid. Jeg har hørt at nogen gange er man så heldig at man kan vænne sig til et dyr og allergien dæmpes igen.

http://skysite.dk/sjoerupsite

8 Re: Hejsa fra Lylle My on Man 18 jul 2011, 19:48

Lisa

avatar
Hejsa Maybrith Smile

Et lidt forsinket velkommen Very Happy

Åhh hvor er det bare spændende med alle de dyr!!!

Der er efterhånden en del medlemmer herinde, der ikke kun har undulater. Det er så dejligt Smile

Jeg glæder mig meget til at høre mere om dem og ja meget gerne se nogle flere billeder.

Jeg mener ikke at du har oprettet et galleri???

Piphilsen Lisa Smile

9 Re: Hejsa fra Lylle My on Tirs 19 jul 2011, 14:05

Lylle My

avatar
Mange tak, Lisa. Very Happy

Nej, jeg har ikke fået oprettet et galleri... Jeg synes faktisk, det er meget nemmere at have mine billeder liggende på Photobucket - og så bare sætte dem direkte herind.

På dén måde bliver der jo også mere plads til alle i andres galleri-billeder... Det ER jo trods alt en begrænset plads, der er til rådighed. Laughing Wink

http://www.ihdugladeverden.net/index.php

10 Re: Hejsa fra Lylle My on Ons 20 jul 2011, 03:44

Junie

avatar
Admin
Hej alle Smile

Hvis man ikke har lyst til at oprette et galleri, skal man selvfølgelig ikke gøre det. Det er så bare dejligt at der sættes så mange gode billeder ind i indlæggene Smile

Men til alles information vil jeg da lige nævne at der ikke er nogen begrænsning på galleriets størrelse. Jeg har for en del måneder siden ændret det, så at der er plads nok til, at alle medlemmer kan sætte så mange billeder ind som de ønsker Smile

Junie


_________________
Junie og de 8 glade undulater
http://www.unduforum.com

11 Re: Hejsa fra Lylle My on Ons 20 jul 2011, 14:59

Lylle My

avatar
Nej, hvor fedt... Så har jeg overhovedet ingen hæmninger ved at oprette mit eget galleri. cheers

..Bortset fra dén hæmning, at jeg ikke kan uploade billeder, mens min søn sidder og spiller på SIN computer - uploadingen tager så meget på vores laaaangsomme forbindelse, at hans spil begynder at hakke... og SÅ bli´r han sur. Laughing

Så jeg må hellere lige vente til næste gang, han render i byen med kammeraterne. tongue

http://www.ihdugladeverden.net/index.php

12 Re: Hejsa fra Lylle My on Tors 21 jul 2011, 18:12

Lisa

avatar
Hejsa igen Smile

Ja det er da klart at man ikke skal oprette et galleri hvis man ikke har lyst. Det var slet ikke sådan jeg mente det Embarassed

Jeg synes bare det er så hyggeligt med galleriet i stedet for at gå fra indlæg til indlæg for at se brugerenes billeder. Men jeg skulle nødig snakke, jeg har ikke engang et digitalkamera selv Shocked

Piphilsen Lisa Smile

Tilbage til toppen  Besked [Side 1 af 1]

Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum