Nej, de er ikke blevet forenet endnu, men ellers går det over al forventning. Aldrig har det værey så nemt at tæmme en fugl
Allerede i onsdags var hun faldet til og reagerede ikke længere på, at vi nærmede os buret eller bare bevægede os rundt. Hun ville også gerne sidde på finger og meget gerne nusses.
Hun kommer også hen til tremmerne for at blive nusset - hun elsker at blive nusset, forhåbentlig Houdini kan lære noget af det, for ham må jeg helst ikke røre. Allerhelst vil hun putte sig i mine hænder, mens jeg nusser hende, så ligger hun der med hovedet på min tommel og småsover og laver lyde med næbbet.
Hvis jeg ikke lige har tid, så bliver hun altså noget utålmodig.Lige nu kalder hun og gør sig til, fordi hun ikke får opmærksomhed.
Og nu kan jeg godt se, hvad I mener med at hunner bidder! Det sjove er, at hun selv hopper op på min hånd, og så bidder hun - eller napper. I starten turde jeg ikke skælde hende ud, jeg ville jo helst ikke gøre hende bange, men det betyder altså ikke noget. Jeg har både hævet stemmen, banket hende på næbbet og skubbet hende væk fra hånden, når hun bidder, uden at hun tilsyneladende tager sig synderligt af det. Hun hopper glad op, når hånden kommer tilbage.
Har I nogle gode råd til, hvordan man kan få undulater til at holde op med at bidde? Eller burde det bare blive bedre med tiden?
Men jeg må sige, at vi allerede er nået rigtig langt. Jeg er stadig lidt i tvivl om, hvornår jeg skal lade hende komme på den første flyvetur, og håber virkelig at det ikke er for tidligt at få Houdini hjem i næste uge.
Jeg har i øvrigt prøvet at uploade nogle nye billeder, men der skete ikke rigtig noget, så jeg prøver igen senere.
Og pipsen er stadig navnløs